Yogaevent – Mærk dig selv

Grundet stor efterspørgsel sættes denne event op igen
Denne workshop er for dig, som gerne vil finde roen i dig selv i hverdagens hamsterhjul.
Forkæl dig selv med en hel dag med stressreducerende yoga (både i form af den dynamiske vinyasa og den rolige yin-yoga), guidede åndedrætsteknikker (pranayama) og en skøn skøn yoga nidra (guidet meditation) som afslutning på dagen
Søndag den 4. november kl. 9 – 16

Adresse: Kroghsgade 3, 2100 Kbh Ø (tæt på søerne) En god behandling
Du vil blive præsenteret for diverse teknikker til at stimulere dit parasympatiske nervesystem. Det er et system, der genopbygger kroppen og aktiveres oftest under afslapning, spisning og søvn. Rent metaforisk kan dette system beskrives som vores krops bremse: hjerterytmen sænkes, blodtrykket daler, fordøjelsen øges og optagelse af næringsstoffer optimereres Det er her, vi er, når vi er i en tilstand af ”væren”
Der vil blive serveret en let frokost (økologisk og vegetarisk) samt te i pauserne
Bemærk: max 10 deltagere
Tilmelding:
600 kr. indbetales på 0545 – 0000254411 eller MobilePay 22669806
Early Bird før 6. oktober 500 kr.

Husk at skrive navn ved tilmelding. Tilmeldingen er bindende, men kan overdrages til anden deltager.
Du kan også læse om eventen på facebook.com/piasyoga/
Kort om de forskellige elementer i eventen:
Pranayama – Fokus på dit åndedræt
Pranayama er yogisk vejrtrækning. Du vil blive undervist i forskellige afstressende teknikker. Mange af os glemmer, hvor vigtigt det er at trække vejret ordentligt. Et godt og fordybet åndedræt styrker vores mentale jeg, giver ro og et bedre immunforsvar – og er derfor en simpel metode til at opretholde balancen mellem krop og sind. Pranayama virker afstressende og blodtryksdæmpende, forebygger depression, nedsætter udskillelse af stresshormoner og giver øget kropsbevidsthed.
Asanas – De fysiske yogastillinger
Du vil blive ført gennem dynamiske sekvenser, hvor der åbnes op til at kunne finde roen i kroppen. Der vil være fokus på de stressreducerende asanas (rotationer og bagoverbøjninger) og du vil langsomt og nænsomt blive åbnet op i hofterne, som er stedet, hvor kroppen spænder allermest, når du er stresset.
Yoga Nidra – Vejen til total afslapning
Med yoga Nidra vil du med en kreativ visualisering blive guidet ind i en dyb meditation. Yogaformen lindrer stress og spændingerne i både vores fysiske, mentale og følelsesmæssige dele i kroppen.

Mærk dig selv og find din indre ro

Udsolgt
Denne workshop er for dig, som gerne vil finde roen i dig selv i hverdagens hamsterhjul.
Ferietiden er ved at være slut, og du har måske haft tid til at mærke din krop og komme lidt ned i gear – og ikke mindst mærke hvor godt det er for din krop og sind bare at være!

Forkæl dig selv med en hel dag med stressreducerende yoga (både i form af den dynamiske vinyasa og den rolige yin-yoga), guidede åndedrætsteknikker (pranayama) og en skøn skøn yoga nidra (guidet meditation) som afslutning på dagen

Søndag den 23. september kl. 9 – 16

Adresse: Kroghsgade 3, 2100 Kbh Ø (tæt på søerne) Yogakroghen

Du vil blive præsenteret for diverse teknikker til at stimulere dit parasympatiske nervesystem. Det er et system, der genopbygger kroppen og aktiveres oftest under afslapning, spisning og søvn. Rent metaforisk kan dette system beskrives, som vores krops bremse: hjerterytmen sænkes, blodtrykket daler, fordøjelsen øges og optagelse af næringsstoffer optimereres Det er her vi er, når vi er i en tilstand af ”væren”
Der vil blive serveret en let frokost (økologisk og vegetarisk) samt te i pauserne

Bemærk: Max 10 deltagere

Tilmelding:
600 kr. indbetales på 0545 – 0000254411 eller MobilePay 22669806
Early Bird før 1. september 500 kr.

Husk at skrive navn ved tilmelding. Tilmeldingen er bindende, men kan overdrages til anden deltager.

Kort om de forskellige elementer i eventen:

Pranayama – Fokus på dit åndedræt
Pranayama er yogisk vejrtrækning. Du vil blive undervist i forskellige afstressende teknikker. Mange af os glemmer, hvor vigtigt det er at trække vejret ordentligt. Et godt og fordybet åndedræt styrker vores mentale jeg, giver ro og et bedre immunforsvar – og er derfor en simpel metode til at opretholde balancen mellem krop og sind. Pranayama virker afstressende og blodtryksdæmpende, forebygger depression, nedsætter udskillelse af stresshormoner og giver øget kropsbevidsthed.

Asanas – De fysiske yogastillinger
Du vil blive ført gennem dynamiske sekvenser, hvor der åbnes op til at kunne finde roen i kroppen. Der vil være fokus på de stressreducerende asanas (rotationer og bagoverbøjninger) og du vil langsomt og nænsomt blive åbnet op i hofterne, som er stedet, hvor kroppen spænder allermest, når du er stresset.

Yoga Nidra – Vejen til total afslapning
Med yoga Nidra vil du med en kreativ visualisering blive guidet ind i en dyb meditation. Yogaformen lindrer stress og spændingerne i både vores fysiske, mentale og følelsesmæssige dele i kroppen.

Om at meditere på et mantra

Hvad er dit mantra?
Du kender sikkert alt for godt at have en indre stemme, som nærmest kører i hak med sætninger som:
Jeg klarer det aldrig
Jeg kan ikke finde ud af noget
Jeg får aldrig børn
Jeg får aldrig en kæreste

osv. osv. osv…….

Mantraer har det med at blive selvopfyldende profetier. Måden, vi taler om verdenen på, ændrer verden. Ord er energi

Så hvad skal være dit nye mantra?
Jeg er god nok
Jeg lærer noget nyt hver dag om mig selv
Alt er godt
Jeg kan godt

Gør det til din sandhed – og hvis du mediterer på ordet 10 minutter hver dag, vil din verden langsomt forandres.

Jeg selv finder stor glæde ved at meditere på mantras. Det hjælper mig til at fokusere og skabe forbindelse. For tiden meditere jeg på mantraet sat nam, som betyder, at jeg autentisk og tro mod mig selv og tro mod min kærlighed til andre.

Yoga/storby-ferie i Moskva

Start ferieåret 2018 med en vidunderlig blanding af yoga, massage og kulturoplevelser i den europæiske metropol, Moskva fra den 6. til den 10.maj

Yogaferie arrangeret i et samarbejde mellem Pias Yoga ved Pia Hammerich og Yoga i Lago ved Olga Sjøstran Nakling.

Pia og Olga er to sjove, skønne og spontane kvinder, som vil sørge for, at det bliver en uforglemmelig ferie med en sund blanding mellem sjov og alvor.

Yoga handler ikke kun om at trække sig langt væk fra verden, men lige så meget om at være tilstede i nuet og mærke hvordan et pulserende liv kan bruges aktivt i en yogapraksis. Ved at flytte din yogapraksis til nye og meget anderledes omgivelser, giver du din krop og dit sind mulighed for at åbne langt mere op.
Hverdagens stress og krav er ikke tilstede, og du vil mærke, hvordan en vekslen mellem væren og gøren er befordrende for dig. Hvordan yin og yang vil finde sin balance i dig. Hvordan din dag vil fyldes med nærende massager og yoga og oplevelser.

Der vil være timer med meditation, yoga og massage, hvor du åbner op for dit indre liv, og der vil være timer, hvor du vil møde storbyens puls og har den indre balance til at kunne åbne op for det ydre liv.

På denne yogaferie vil aktiviteterne veksle mellem yogaundervisning (vinyasa, hatha og yin), meditationer og guidede ture på dansk rundt i Moskva af russiskfødte Olga Sjøstrand Nakling.

Vi skal bl.a. besøge Den Røde Plads, Kreml, Masoleumet, Gorkji Parken, Metro-stationer, Frelseren Kristus Kirken. Men vi skal også spise god mad, smage på vodka, gå i operaen – og der vil selvfølgelig også være mulighed for, at du kan gøre lige, hvad du vil på egen hånd. Til inspiration, se nedenstående link:
https://www.tripadvisor.dk/Attractions-g298484-Activities-Moscow_Central_Russia.html

Vi skal se bl.a. opleve den fantastiske 9. maj-parade:

Nogle siger, at når man først har set byen glemmer man den aldrig. Den er en skønsom blanding af det skønne, det grimme, det vestlige, det betonkommunistiske, det gamle og det nye. Byen i verdens største land er således et spejl på det mangefacetteret menneske

Praktisk info:

Afrejse søndag den 6. maj og hjemkomst torsdag den 10. maj

Flybilletter skal du sørge for selv, men Aeroflot flyver direkte. Billetter koster ca 2000 kr. begge veje, hvis du køber i god tid.

Du skal bo på luksushotel Britghon (læs mere her: www.brh.ru).

Pris:
6200 kr. (enkeltværelse 4 nætter, inkl. yoga, sauna, hamam, guidede ture, dog ikke indgangspris)
5200 kr. hvis du vil dele værelse med anden – det er en luksussuite, hvor der er masser af plads.
(Tag endelig familie eller kæreste med! De behøver ikke at deltage i retreatet. Vi hjælper med hotel og visum)

Early bird ved betaling inden den 15. februar

5500 kr. enkeltværelse (visum, omkostninger til yogasal, sauna og hamam inkluderet)
4500 kr. ved dobbeltværelse (visum, omkostninger til yogasal, sauna og hamam inkluderet)

Tilmelding: Pia 22669806/piasyoga@hotmail.com eller Olga 26817779/olga@yogailago.dk.
Minimum antal deltagere: 10
Maksimum antal deltagere: 20
Bindende tilmelding inden den 1. April, hvor der er sidste frist for visumansøgning. Du er først tilmeldt i det øjeblik, vi har modtaget din betaling.

Betaling til Pia 0545 Kontonr.: 0000254429 eller Mobile Pay: 22669806 – husk at påføre navn og emne

Betaling til Olga: 5479-1190358 eller Mobile Pay 26817779 – husk at påføre navn og emne

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål. Der er muligheder at betale i rater. Spørg os!

Yoga handler ikke (kun) om at være smidig

I mit daglige liv som lærer, møder jeg ofte mennesker, som siger, at de ikke er smidige nok til at dyrke yoga. Det svarer til at sige, at man er for beskidt til at gå i bad eller for træt til at kunne sove!

Hvis du føler dig usmidig, så er yogaen netop en vej, du kan bevæge dig ud ad…..

MEN yoga er ikke kun smidighed. Den fysiske del af yogaen handler om balance, styrke og fleksibilitet. Og smidighed uden fysisk styrke kan faktisk være farligt, da man meget hurtigt kan komme for dybt ud i et stræk og dermed skade sin krop.

Og alle mennesker kan dyrke yoga – det kræver ikke en særlig krop. Alle kroppe er yoga-kroppe. Det fantastiske ved yogaen er, at alle stillingerne modificeres, således de passer til den enkelte.

Det handler om at lægge den konstante sammenligning med alle andre langt væk. Der er INGEN, der beder dig om at sidde i en fuld lotusstilling eller lave en håndstand. Det er kun dig og din krop på måtten. Du kan bruge dele af, hvad læreren siger, og ellers bare være i din egen fantastiske krop og mærke hvad der sker, når du lytter til den.

Yogaen er meget mere end en fysisk aktivitet, den tilbyder dig en måde, hvor du kan lære dig selv bedre at kende på. Og når du oplever, at denne dør åbner sig for dig, så bliver smidigheden en uvæsentlig faktor.

lotusomvendt

Ses vi på måtten?

Namasté

Om min undervisning

Alle yogalærer underviser på deres helt egen og unikke måde – og heldigvis for det!

Hvis du overvejer at prøve min undervisning, så er følgende en kort opsummering af “min stil”:

Når jeg underviser foregår det primært i stående yogastillinger, og formålet med min undervising er at styrke din muskulatur, forbedre dit kredsløb og arbejde med dit åndedræt, som en integreret del af yogaen. I min undervisning søger vi sammen at finde en mental tilstand af lethed og væren-til-stede-lige-nu-og-her, hvilket gøres gennem en række kropslige aktiviteter. Jeg guider dig igennem en sømløs række af yogastillinger, hvor den ene stilling flydende og elegant afløser den anden – som perler på snor. Alle, som har lyst til at få lidt sved på panden, kan være med, også selvom du er nybegynder.

Min undervisning er ofte bygget op omkring et narrativ – en fortælling, som understøttes af nøje udvalgt musik. Så der er altid en rød tråd igennem hele praksissen, som er et tematisk og logisk forløb af asanas (yogastillinger).
Jeg er en yogalærer med et glimt i øjet, og jeg søger at skabe en åben og glad stemning, hvor vi i fællesskab skaber en praksis fuld af glæde og nærvær.

Namasté
berlin 1

Flow-workshop 18. juni kl. 16 – 18.30

Kom og deltag i en workshop i LagoCph, der gennem et kropsligt og kreativt flow bringer yoga og kunst sammen arrangeret af billedekunstner og forfatter, Thomas Boström samt filosof og yogalærer, Pia Hammerich.

flow
I yogaen søger vi at finde en mental tilstand af lethed og og væren-til-stede-lige-nu-og-her, hvilket gøres gennem en række kropslige aktiviteter. I denne workshop vil du blive guidet igennem en sømløs række af stillinger (asanas), hvor den ene stilling flydende og elegant afløser den anden – som perler på snor. Denne yogaform hedder på sanskrit vinyasa og oversættes på dansk til flowyoga. Dette kan sammenlignes med at være i “orkanens øje”. En tilstand hvor du er omgivet af høj fysisk aktivitet, men inden i har du en oplevelse af fuldstændig ro og harmoni. Her er der direkte forbindelse til at skabe noget kreativt og bruge den energi, der allerede findes i rummet. Du skal skabe en kultegning, der laves til et stille stykke musik og når halvdelen af tegningen er lavet, udveksles den med sidemanden, som gør den færdig. Noget unikt opstår ud af den stemning, som yogaens flow har skabt, og tegningerne sammenkobler oplevelsen individuelt og samtidig i en gradvis sammensmeltning med en anden persons personlige udtryk. Øvelsen sker gennem en let introduktion, hvor den elementære teknik gennemgås. Workshoppen kræver på ingen måde kreative forkundskaber, kun en lyst til at give sig hen til intense og afslappende øjeblikke med yoga og kreativ leg.

Pris 200 kr. pr. person – på MobilePay 22669806. Når vi har modtaget din betaling (husk at skrive navn og workshop) har du booket en plads

Dato: Søndag den 18. juni kl. 16 – 18.30
Adresse: LagoCph – Nørre Søgade 27A, København K (lige ved søerne)

Piasyoga i samarbejde med LagoCph

yogabillede

16. maj kl. 17.30 – 19.30
Har du nogensinde prøvet running sushi? At få dejlige småretter med fisk og ris rullende mod dig? Det er der sikkert mange af jer, der har.

Men har du nogensinde prøvet running yoga? Vi er 4 undervisere, der vil invitere dig med til en helt gratis begivenhed, hvor vi vil præsentere os selv og LagoCph ved at undervise en dynamisk vinyasa yoga klasse på to timer. Ligesom stykker af running sushi ét efter ét finder vej ned i jeres mave, vil underviserne én efter én finde vej til jeres hjerter.

Olga Sjøstrand Nakling åbner med opvarmning efterfulgt af dygtige Norea Thomas og Pia Hammerich, der underviser i dynamisk Vinyasa, mens Susanne Gerlufsen får jer helt ned i gear med en halv times Yoga Nidra.

Kom og oplev os og LagoCph!

I forbindelse med begivenheden vil der være særligt gode tilbud på klippekort til kun 200,- (normal pris 299,-) og månedskort for kun 250,- (normal pris 350,-).

Begivenheden er forbeholdt deltagere, der ikke allerede er medlem af Lago

Adresse: Nørre Søgade 28A – Kbh K

Åndedrætsteknikker (pranayama)

lotusfuck
De fleste mennesker i den vestlige verden er ikke bevidste om, hvordan de trækker vejret. Og dette er til trods for, at vejrtrækningen er i meget tæt relation til tanker og til kroppens fysiske habitus.

Som almindelig stresset dansker er vi ofte distanceret fra naturen og vores egen krop – og størstedelen af livet leves oppe i hovedet langt væk fra de kropslige fornemmelser. Men åndedrættet kan fungere som vores tilstandstermometer. Måden, hvorpå vi trækker vejret på, kan fortælle meget om vores tilstand.

Når man i yogaen arbejder bevist med pranayamas eller teaching breaths, gøres den enkelte yogi bevidst om eget åndedræt, hvilket betyder, at nervesystemet finjusteres, og det daglige, ubevidste åndedræt bliver dybere, roligere og mere harmonisk. Derfor er der ekstra fokus på åndedrætsteknikkerne i min undervisning.

Når man er stresset er hjernen meget ofte på overarbejde, kroppen er anspændt og der meget lidt kontakt mellem krop og hovedet, derfor gør jeg meget ud af, at instruktionerne til åndedrætsteknikkerne skal være simple og overskuelige. Mange mennesker har en tendens til enten at hyperventilere lidt eller lade udåndingen være en aktiv proces, som skaber en unaturlig spænding i kroppen.

Følgende er små lette teaching breaths med stor beroligende effekt for dig som har en stresset hverdag:

1. Træk vejret gennem næsen – mærk dit hjerteslag – lad din indånding være på fire hjerteslag – hold pause på et hjerteslag – ånd ud på fire hjerteslag
2. Træk vejret gennem næsen – mærk dit hjerteslag – lad din indånding være på fire hjerteslag – hold pause på et hjerteslag – ånd ud på otte hjerteslag
3. Fyld dine lunger med luft – hold vejret så længe du kan – ånd langsomt ud (denne øvelser stimulerer vagusnerven i høj grad)

Yoga og videnskaben

kamel
I mange år anså man yogaen i den vestlige verden for at være mystisk og overtroisk, men studier har vist, at de 3000 år gamle lærermestre har fat i den lange ende, da de beskrev yogaens gavnlige effekt.

I Vesten føler vi os mest trygge, hvis randomiserede, kontrollerede studier kan påvise resultater og dermed sætte en videnskabelig blåstempling. Og flere studier viser faktisk, at yogaen har en positiv effekt på psykiske lidelser. Så her følger de mest epokegørende studier og resultater:

1. Yoga stimulerer serotinproduktionen, som er et manglende stof i mange depressionslidelser. Dette påvises af Dr. Mason Turner fra Kaiser Permanente Medical Group (Journal of Psychiatry and Neuroscience)

2. Meditation mindsker angstsymptomer viser 47 uafhængige studier foretaget af Madhav Goyal, og resultaterne blev publiceret i JAMA International Medicine . I disse undersøgelser viste det sig også, at en kombination mellem asanas, pranayama og meditation havde særdeles gode resultater på mennesker med PTSD, depression, infertilitet.

3. Studier på Boston University of Medicine and McLean Hospital viser endvidere, at mængden af neurotansmitteren, GABA, øges proportionalt med antal yogatimer. GABA kan bedst sammenlignes med de syntetisk fremstillet angstdæmpende benzodiazepiner

4. Forskere på Wake Forest School of Medicine har desuden påvist med hjernescanninger, at der sker ændringer i hjernen i den præfrontale cortex, når man dyrker yoga, hvilket i praksis betyder, at man bliver bedre til at mestre ubehagelige følelser og tanker

Yogaen er nu på baggrund af bl.a. disse studier blevet en anerkendt praksis i arbejdet med mennesker med psykisk lidelser.

Så nu er det bare om at komme i gang ☺
liggende foroverbøjning