Om min undervisning

Alle yogalærer underviser på deres helt egen og unikke måde – og heldigvis for det!

Hvis du overvejer at prøve min undervisning, så er følgende en kort opsummering af “min stil”:

Når jeg underviser foregår det primært i stående yogastillinger, og formålet med min undervising er at styrke din muskulatur, forbedre dit kredsløb og arbejde med dit åndedræt, som en integreret del af yogaen. I min undervisning søger vi sammen at finde en mental tilstand af lethed og væren-til-stede-lige-nu-og-her, hvilket gøres gennem en række kropslige aktiviteter. Jeg guider dig igennem en sømløs række af yogastillinger, hvor den ene stilling flydende og elegant afløser den anden – som perler på snor. Alle, som har lyst til at få lidt sved på panden, kan være med, også selvom du er nybegynder.

Min undervisning er ofte bygget op omkring et narrativ – en fortælling, som understøttes af nøje udvalgt musik. Så der er altid en rød tråd igennem hele praksissen, som er et tematisk og logisk forløb af asanas (yogastillinger).
Jeg er en yogalærer med et glimt i øjet, og jeg søger at skabe en åben og glad stemning, hvor vi i fællesskab skaber en praksis fuld af glæde og nærvær.

Namasté
berlin 1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *