Stressreducerende yoga – din yogaguide til et liv med mere ro

14203183_1034152260036968_3103520976205212917_n

OBS. Kun få pladser tilbage

Yogaevent med Piasyoga.dk og Yogasara.dk
Undervisere: Pia Hammerich & Sara Bang

Søndag den 9. oktober kl. 10 – 16
Adresse: Kroghsgade 3, 2100 Kbh Ø (tæt på søerne)

Hvordan finder du ro i hverdagens stress og jag? – Bliv inspireret og oplev en hel dag med ro og fordybelse

Nyd en søndag med meditation, åndedrætsteknikker (pranayama), yoga med stressreducerende asanas, undervisning i simpel yogamassage og lad dagen blive afsluttet med den skønneste yoga nidra – en guidet vej til total afslappelse.

Der vil blive serveret økologisk og vegetarisk mad samt kaffe og te

Tilmelding:

600 kr. indbetales på 0545 – 0000254411 eller MobilePay 22669806
Husk at skrive navn ved tilmelding og tilmeldingen er bindende.

Kort om de forskellige elementer i eventen:

Pranayama – Fokus på dit åndedræt
Pranayama er yogisk vejrtrækning og du vil blive undervist i forskellige afstressende teknikker. Mange af os glemmer, hvor vigtigt det er at trække vejret ordentligt. Et godt og fordybet åndedræt styrker vores mentale jeg, giver ro og et bedre immunforsvar – og er derfor en simpel metode til at opretholde balancen mellem krop og sind. Pranayama virker afstressende og blodtryksdæmpende, forebygger depression, nedsætter udskillelse af stresshormoner og giver øget kropsbevidsthed.

Asanas – De fysiske yogastillinger
Du vil blive ført gennem en sekvens af den traditionelle yoga med fysiske asanas for at åbne op til at kunne finde ro i kroppen. Vi går igennem Surya Namaskara, solhilsner, som varmer hele kroppen op, blødgør musklerne, åbner ledene og skaber plads til kunne finde ro i vejrtrækningen. Du vil blive introduceret til asanasstillinger hvor der er fokus på bagoverbøjninger og twists, hvilket gør dem stressreducerende

Yogamassage – Den positive indvirkning på din krop
Yogamassage er en kombination af yoga-stræk, muskelmassage, ledrotation og stimulation af meridianbaner ved akupressur. Det er en massageform, hvor både modtager og behandler er i bevægelse, og teknikken lader kroppen komme ud i stillinger, der ikke bruges i den almindelige hverdag med meget stillesiddende arbejde. Massagen har en meget positiv indvirkning på kroppen – både fysisk og mentalt. Du skal være indstillet på at afprøve teknikkerne på andre – ligesom du selv skal lægge krop til. Men der er garanti for total afslappethed.

Yoga nidra – den liggende meditation
Med yoga nidra vil du blive guidet med en kreativ visualisering ind i en liggende meditation. Yogaformen lindrer stress og spændingerne i både vores fysiske, mentale og følelsesmæssige dele i kroppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *